Velg bakgrunnsfarge:

De Døves Blad nr. 17-18/1896:

Tegnsproget er et verdenssprog

De døve, som har været i udlandet og der truffet døve, ved, hvor let de har havt for at tale med dem. Man kan reise til Tyskland, Frankrige og England, overalt kan man tale med de derværende døve ved hjælp af tegnsproget. Men det er ikke bare med de døve, man kan underholde sig ved hjælp af tegn. Redaktøren af "De døves blad" har i Spanien kunnet forstaa meget af folks tale ved at se paa deres hænder under samtalen. Særlig har dette været tilfeldet blant den lavt staaende fiskerbefolkning i den nordøstlige del af Spanien. Thi disse folk, som kun har et ringe ordforraad, brugte stadig under sin samtale tegn og det netop en hel del af dem, som de døve i Norge benytter. I det tyske familjeblad "Universum" finder vi en artikel om dette spørgsmaal, og vi skal nedenfor anføre noget af denne: "Hos mange naturfolk er tegnene nødvendige for at forklare, hva der tales med munden, saaledes har man i Afrika truffet et folk, som ikke kan tale med hverandre, naar det er mørkt, fordi de da ikke kan se tegnene. Det samme er tilfældet hos flere af indianerstammerne i Nordamerika, da deres lydsprog har meget faa ord. Naar disse rødhuder (indianere) skulde tale med hverandre om natten, maatte de tænde en fakkel eller gaa hen til ilden, for at kunne se hændernes bevægelse og ansigtets forskjellige udtryk. Saaledes maa ogsaa andre stammer gjøre baade i Sydamerika og andetsteds.

De gebærder, som benyttes, er for en stor del de samme over hele verden, og det ikke blot saadane, som bruges for at udtrykke ja, nei, sult, tørst, men ogsaa saadanne, som ikke almindelige folk forstaar, men som det blot ellers benyttes af de døvstumme. - Man har i en af døvstummeanstalterne i Berlin prøvet, om de døve elever forsto de tegn, som indianerne gjorde, og det viste sig, at de forstod en hel del af dem, saaledes tegnene for dag, at se, at gjemme, at tale sandt, at lyve, for moder, søster og mange andre. Dette er grunden til, at saadanne naturfolk, naar de kommer til Europa og ikke kan tale med de hørende, gjerne opsøker de døvstumme for at tale med dem. Der fortælles saaledes om en chineser, at han var kommet til en by, hvor ingen forstod hans sprog; han følte sig meget ensom og blev i høi grad tungsindig; men saa traf han en dag paa gaden nogle døvstumme børn; han saa deres tegn og forstod dem; straks begyndte han at tale med dem ved tegn, og nu var hans tungsindighed forbi; han havde truffet nogen, som han stadig kunde underholde sig med.

- Noget lignende fortælles om en indfødt fra Hawaii (en af Australias øer), han kom til Amerika og kunde ikke et ord engelsk; men da han kom til en døvstummeskole, kunde han straks begynde en samtale med eleverne.